Mød Trine

Retsordføreren fra Thurø Jeg er glødende socialdemokrat, der brænder for at gøre en forskel for Danmark og danskerne. Det kræver politisk mod og ansvarlighed. Det mod og den ansvarlighed har jeg.

Jeg besøger gerne borgerne i det område, hvor jeg er valgt til en snak om politik. Her er jeg på besøg på Saxovej.

Siden 2011 har jeg været fynsk repræsentant for Socialdemokraterne i Folketinget. Jeg er ordfører for partiet på retsområdet og ordfører for menneskerettigheder.

 

Herudover sidder jeg i forsvarsudvalget, Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse, retsudvalget samt social- og indenrigsudvalget

 

Fynsk fodfæste

Jeg er født og opvokset på Thurø ved Svendborg i en stor socialdemokratisk familie, hvor politisk meningsudveksling altid har fyldt over aftensmaden og til familiefester. Og hvor engagement i politisk arbejde og foreningsliv er noget, alle tager del i.

 

Uddannelse, erhvervserfaring og fritid

Jeg er kandidat i Offentlig Administration og Virksomhedsstudier fra Roskilde Universitetscenter i 2007.

 

Inden jeg blev valgt ind i Folketinget arbejdede jeg som seniorkonsulent i en stor konsulentvirksomhed. Her hjalp jeg bl.a. store offentlige og private virksomheder med effektivisering og digitalisering.

 

I min fritid laver jeg gerne god mad, løber og sejler kajak, rejser med rygsæk og læser krimier.